51. Da it uden kyrekort!
Peter-Longfænger havde for Gud ved hvilken gang forelsket sig i en bil, der ikke var hans.
Dommeren: Jamen, hvorfor stjal de bilen?
Peter: A sku jo på arbed.
Dommeren: De kunne jo have taget en bus.
Peter: Æ’u towli mand. Den hår a jo it kyrkort te.
52. Fremmedord.
Kresten boede som feriebarn hos Peter og Kathrine. En dag fik han kørelejlighed til Mariager med Jenses Marie – en møj dejli pig – som han var lidt lun på!
Kresten spurgte: Marie, tøgs do it, at vi sku korrespondere.
Marie: Jo, da! Men hwem ska’ så hol’ hejsten?
53. Fremmedord 2.
Da Marie fik plads som stuepige i præstegården, var hun meget populær blandt drengene. Den følgende dag ved morgenbordet bemærkede præsten: Det var da utroligt, så feteret du var i aftes, Marie!
Marie: Ja, uha! Tow gång på lowtet å jen gång po græsplænen
54. Egen båd.
Jønne og Lasse i 5 klasse kom op at skændes.
Jønne: De æ da grov, som do åltier praler mæ di forælder. De ænder val mæ, do påstoer, de var mæ i Noas Ark.
Lasse: NEJ! De haj djer ien (egen) bod!
55. Hos doktoren.
Mie havde lige fået plads som sekretær ved doktoren, da to ældre, menet forpustede mennesker nåede lige at komme ind, inden hun låste døren kl. 16.
Travl og stresset stak doktoren hovedet ud i modtagelsen og spurg-te, hvor mange patienter, der var tilbage.
Mie: Der æ kun ed gammelt par.
Doktoren: Send dem ind.
Mens han stod og vaskede hænder med ryggen til døren, råbte han: I kan lige tage alt tøjet af, så skal jeg straks være der.
Da han vendte sig om, så han en ekstremt mager, gammel dame.
Bestyrtet vendte han sig mod manden og spurgte: Hvor længe har hun set sådan ud?
Manden: Aner det it! De æ føst gång a sir hinner.
56. Tungnem.
Den lille, trinde Jacob, der havde været en tur i Randers, steg ind i den stopfyldte rutebil. Med et smil vrikkede han sig ned i bagsædet mellem Maren og Methea, der heller ikke hørte til de slankeste.
Jacob: Her ka a vist lig vær. A æ så gue te å fortæl jydehistorier.
Meta lettere fornærmet: Vi æ jyder.
Jacob venligt: Nå, men a ska nok fortæl dem så longsom, I ka forstå dem.
57. Uskyldig.
Peter og Marie var kommet sammen et stykke tid, så Peter mente, at tiden var kommet, da de skulle sove sammen.
Marie: Nej! A væl vær ren å uskyldig, når a blywer gywt. Å do væl it respektie mæ, hvis a gør’ed. Å desuden for a åltier howpin’ bag ætter.
58. Naiv.
Ane, der var lidt naiv, fortalte sin veninde, at da hun gik gennem skoven, var der en mand, der ville vise hende foret i sin frakke.
Veninden: Æ do no osse hiel sikker po, de it war nåed ånt, han vil’ vis’ dæ?
Ane: Ja! Det æ a hiel sikker, for han haj it ånt po.
59. Gue ti.
Præsten var lidt utilfreds, da han var på besøg hos Viggo, der yndede kvinder, spiritus og fester.
Præsten: Tænker du ikke på at begynde et nyt og bedre liv, Villy.
Viggo: Nej! De’ æ for sille!
Præsten: Det er aldrig for sent.
Viggo: Nå, men så hår a jo gue ti!
60. Sulten.
Mads sad og kikkede på hanen, der jagtede en høne rundt på gårdspladsen. Da Marie smed nogle brødkrummer ud, standsede hanen op for at æde.
Mads brummede: A håber aldrig, a blywer så sulten!
61. Praktikanten.
Peter var i praktik hos lærer Andersen. Inden en tur i skoven forklarede Andersen: Do ska’ åltier go lidt foran ungerne, så do ka no å træde de blomster nier, du it kender!
62. Valget.
Sognet havde fået en ny indremissionsk præst. Ved en fest gav værtinden ham et lille velkomstglas.
Præsten: Nej. Jeg vil hellere begå hor, end lade disse syndens dråber komme over mine læber.
Jens, der havde fået sit glas, skyndte sig at hælde det tilbage i bowlen med ordene: A vist it, at vi ku’ vælge!
63. Problemet.
De skal lade være med at tage problemerne med i seng, sagde lægen til Jens, da han klagede over stress.
Jens: Ja! Det æ godt mæ dæ. Har trover do Maren vil sej, hvis a bad henne sov po sofaen.
64. Aftenbarbering.
Efter morgenbarberingen bemærkede en veloplagt Christen til sin lidt morgensure kone Petrea: Ætter sån’en muenbarbering føler A mæ som 17 or ijen.
Petrea syrligt: Trower do it, do sku te å barber dæ om awtenen.
65. Mesterslag.
Søren og Peter spiller golf. Jens giver sig meget god tid med et slag.
Søren: Harfor tår’et så long ti.
Jens: Mi kuen sidder der oppe, så de sku helst vær et perfekt slaw.
Søren: Å, hol da op. Do rammer hin aldrig herfra.
66. Pas po?
Maren tog en taxa fra rutebilstationen til hospitalet. Chaufføren kørte hurtigt ud og ind mellem de andre biler. Maren, der blev nervøs sagde: Wæl do it godt pas lidt på. A hår 8 bøn derhjem!
Chaufføren: Å så æ´d mæ, der ska pas po?
67. Hwem?
Anders var blevet matros. Officeren spurgte: Hvad vil De gøre, hvis en kammerat faldt i vandet?
Anders:A vil råw, mand over bord.
Officeren: Hvad så, hvis det var en officer?
Anders betænkte sig lidt. Hvem snakker om?
68. Harfor?
En dag under middagen spurgte Holger sin far: Far! Harfor gywted do dæ mæ Mor?
Far: Der ka’ do sjel si, Gerda! Knejten ka’ heller it forsto’ed.
69. Stop tyven!
Bette-Marius, der ikke hørte til de hurtigste, var lige startet på lilleputholdet i fodbold. Da træneren gik i omklædningsrummet for at hente ham, blev han noget forbavset, da han fandt Marius i færd med at tømme indholdet af de andres bukselommer over i sin sportstaske.
Træneren bestyrtet: Marius, har laver do?
Marius lettere irriteret: Jamen, kære mand da. Æ’ed it dæ sjel, der har skrøven po plakaten, at a ska tøm ål lommern, før tyven kommer?
70. Pælegravning.
Peter havde sammen med tre andre fået arbejde ved Jysk Telefon. Formanden satte Arbejdsmændene af langs vejen, hvor de skulle grave telefonpæle ned. Da han om aftenen hentede dem igen, spurgte han, hvor mange pæle de havde gravet ned. De to første havde gravet 10 pæle ned hver.
Formanden: Hur manne hår do grawed nir, Peter.
Peter: Jen!
Formanden: Jen? De var sgu it manne. De ajer hår graved 10 nir hwer.
Peter: Ja, tak, men de rager jo osse ovenfor ål sammel.
71. Kommunalt arbejde.
I flere dage havde Jens set et hold på tre kommunalarbejdere plante læhegn. En gravede hul, en stoppede træet i, den tredje kastede hullet til. Næste dag var der kun to mand. En gravede hul. Den anden kastede det til. Forbavset spurgte Jens, om det kunne være rigtig. Arbejderen svarede irriteret: Ja, for ham mæ træern æ jo syg!
72. Sexualundervisning.
Der var forældremøde på skolen. Petra, mor til den pigeglade Niels, spurgte læreren, om læreren mente, det var tiden at tale med Niels om sexuallivets gåder.
Smeden, der sad foran, vendte sig og sagde: Ja, de tøgs a do sku. De ku do lær møj o!
73. Kørekort
Jens havde lige fået kørekort, da han spurgte sin far, om han måtte låne bilen.
Far: Nej! Do ska føst blyw klippet, så ska do løs naad I bibelen, aa saa ska du fo nown bejer karaktirer.
En måned efter mødte Jens op igen. No haar a løst en masse i bibelen. Aa a for gue karakterer.
Far: Ja! Men do haar long hor.
Jens: De haj Jesus aa Moses da også.
Far: Ja, men de gik rundt!
74. Kvindesnak.
Niels, der sad og læste i avisen, råbte til Alvilda: Hår’u sit Alvilda. Der er en undersøgels, der viser, at damer snakker dowelt så møj som men.
Alvilda: Ja. De æ fordi vi æ nøj te (nødt til) å seje ålting tow gång, før I forstor’ed.
Niels: Har mener do?
75. Klager.
Præsten klagede til Graver-Jens: Gravene er for korte og ikke dybe nok!
Jens: Hwem hår klawed?
76. Usikker.
Det gik ikke godt for Jens i skolen. Da han sammen med moderen mødte han op hos skolepsykologen, spurgte han: Er han usikker?
Moderen: Nej, men de æ ål di ajer (andre).
77. Lige penge, tak!
Johannes var i Århus for at købe smart undertøj til kæresten Mariane, der havde fødselsdag. Det blev et par blondetrusser i størrelsen XXL. Johannes havde kun en 1000 kroneseddel. Den kunne ekspeditricen ikke give tilbage på, så trusserne blev lagt op på hylden, mens Johannes smuttede i banken for at få vekslet sedlen.
Da han kom tilbage, var der kommet flere kunder i forretningen. Johannes, der skulle nå rutebilen, viftede med pengene til ekspeditricen og råbte: Så, bitte frøken. No ka do godt ta bowsern nier. No hår a pengen.
78. Insekter.
En københavnsk professor kom ind til købmanden efter cigarer. På disken opdagede han en døgnflue.
Den begejstrede professor: Næ! Se! En døgnflue. Ved De, at den kun lever en dag?
Saa haar`n endda vot heldig med vejret, sagde Vilhelm, idet han tværede døgnfluen ud på disken med forklædet.
79. Svigersønnen.
Smeden, der ikke kunne lide københavnere, blev en eftermiddag inviteret hen for at se brordatterens nye kæreste. Han var køwenhavner.
Først skulle man efter sædvane se grisene. Anders syntes. køwenhavneren førte sig frem, som var det hans grise, så han forsøgte at overse ham. Da de kom ind i forstuen gik svigersønnen lige hen til Anders og sagde: Ja, vi har jo set hinanden!
Anders: Hår vi?
Svigersønnen: Ja, ude i stalden!
Anders vrissende: A so dæ it. Har sti stod do i?
80. Karakterbogen.
Søren kom hjem fra skole med en karakterbog, der ikke var helt i overensstemmelse med faderens ønsker.
Far: Hwafor for do så ring karakterer. Si på Smejens Lasse, han hår kun gue karakterer, harfor ka do it osse fo dé.
Søren: A hår jo it hans forælder.
81. Fodbold.
Den nye præst i Knebel ville gerne lære menigheden at kende. En fredag indfandt han sig derfor til fodboldtræningen for at tale med de unge. Da talen naturligt faldt på fodbold, spurgte filuren Niels: Æ´d fodboldhold i himlen, for så væl a godt spæl mæ?
Præsten: Der bliver jeg dig svar skyldig, men jeg skal undersøge det.
Næste fredag spurgte Niels igen.
Præsten svarede: Ja, Niels. Jeg kan glæde dig med, at der er fodbold i himlen, og du skal spille på 2. holdet på fredag!
82. Bryllupsdag.
Jens var glad for Mathilde, men huede ikke hendes madkunst. Da de havde bryllupsdag, besluttede han derfor at invitere Mathilde på kroen for å spis mæ knyw aa gaffel. Efter måltidet, der ikke var noget at råbe hurra for, sagde Jens, da Per Kromand kom med regningen: Nej, wed do no hwa, Pir. Stigen var sej, kartoflern var ro å sowsen var kold. Vi ku sgu liså godt ha ædt derhjem.
83. Bordbøn.
Jens og Kristian gik på dagleje hos bønderne. Jens var lidt nysgerrig og frittede Jens Kristian ud om et par nye gårdmandsfolk, han havde arbejdet hos: Spist Do ude ve Hans og Mathilde?
Kristian lidt mut: Ja!
Jens: Æd´ rajdi, at de ber burbøn, inden de spiser?
Kristian: Ja! Og hai do spist der, så vil do ved harfor!
84. Underholdning.
Maren var med toget på vej mod København for at besøge sin datter, da en tygge-gummi tyggende ungersvend satte sig på sædet overfor. Maren smilede og nikkede mange gange til ham, indtil hun venligt lagde sin hånd på hans knæ og sagde:
De æ pænt o dæ å vil underholde mæ, men de æ it nødvendig, for a hår ladt høreapparatet blyw hjem.
85. Usikker.
Niels havde altid været glad for flasken. Da han døde begyndte Petra at gå til spiritistmøder. En aften, mens man ventede på, at en ånd skulle vise sig, væltede en stol bag forhænget.
Petra: Å nej! De æ Niels, no æ han fuld ijen.
86. Rapkæftet.
Sørine var rapkæftet. Hun kom ind til bageren og klagede over de tørre kager, hun havde købt dagen i forvejen.
Bageren: No ska a sej dæ naaed. A Haar bagt kager her sin før do var en snottet tøs.
Sørine: Nå, saa maa`d jo vær nown o dem a haar faat!
87. Katten æ dø!
Inger og Anders var 5 år. Når de besøgte Marie, konkurrerede de ofte om hendes gunst. En dag kunne Anders fortælle, at de havde fået både en kalv og fem hundehvalpe.
Inger følte, at nu måtte hun strænge sig an: Vor kat er dø i næt (nat)!
Anders nysgerrig: Har hår I gjow ve den?
Inger: Far begravede den oppe i sandgraven.
Anders: Dè æ løwn, vi hented sand i daw , og vi sòen (så den) it. Hur ligger den så?
Inger: Den ligger, huer den ligger!
Anders forsonende: Nå, men der hår vi heller it sit.
88. Nå, ja!
Niels var pigernes ven, så hans far Alfred brokkede sig, da han præsenterede pige nr. 15 i hjemmet.
Niels beroligende: A blywer nok kloger, naar A blywer gywt?
Alfred tørt: Ja, men saa æ`d for sille!
89. Sommerhat.
Meta mødte Andrea, der hørte dårligt, oppe I brugsen.
Meta: No æ’de snårt jul – å vi hår ingen sommer hat (haft).
Andrea: Har søren sku vi da også mæ en sommerhat te jul?
90. Han kunne se.
Per og Jens var begyndt at spille golf, men de havde svært ved at se, hvor boldene landede. En dag blev de overhalet af Magnus, der havde ord for at se godt.
Per: Wæl do it spæl mæ wos. De kniwer mæ å si hur bolden falder?
Det ville Magnus godt.
Da alle havde slået, spurgte Per: Så do så, hur bollen falt?
Magnus: Ja, ja.
Per: Hur leger de så?
Magnus: De ka a it how.
91. Hårdt arbejde.
Christen mødte Futte-Holger, der aldrig forjagede sig, i Brugsen:
Christen: Do sir nåed træt ud Holger.
Holger sukkende: Ja, de æ ingen spøg å bær murstien hiele dawen fra 8 te 4.
Christen: Uha! Hwor læng hår do gjow de?
Holger: A begynder i muen.
92. Jalouxi.
Dorthe, der var meget jaloux, mødte Mathilde.
Dorthe: A væl it ha, do løwer å laver øwn te Henrik. Han æ min!
Mathilde: Ja! Å de æ a glå for.
93. Det 6. bud.
Da Jens mødte præsten, fortalte han, at han havde fået sin cykel stjålet.
Præsten: På søndag prædiker jeg over de ti bud, så skal jeg flette det ind. Måske er der så en, der får dårlig samvittighed.
Ugen efter løb de på hinanden igen.
Nå, hjalp det så Jens, spurgte præsten.
Jens: Ja, men den var no it stjålen. Da do kom te’ det 6. bøj, ku a how huer a haj sat’en.
94. Gadelygten.
Peter var på vej hjem fra kroen, da han så Anton lå på knæ under gadelampen.
Peter: Har laver do?
Anton: A leder etter mi nøgel.
Peter: Hår do taft den her?
Anton. Nej! Ataft’en (tabte den) der over, men der ka a jo it si!
95. Signalement.
Mi svigermower æ bløwen hen (væk), fortalte Carl Anton sin ven, Niels, da de mødtes.
Niels: De war da forfærdelig. Hår do gin politiet et signalement?
Carl Anthon: Ja, men di wæl it trow mæ.
96. Brand.
Petrea boede til leje oven på købmanden. Da der udbrød brand i butikken, blev Falck tilkaldt. Hugo kravlede op ad stigen og fik Petrea lirket gennem vinduet ud på stigen.
Hugo: No no gæler’ed (gælder det) om å bid ten’en (tænderne) sammel, Petrea!
Petrea: Åh nej! Så må vi ind ijen, for de leger i glasset på natbured.
97. Tilbehøret.
Herluf og Petra var en tur i Århus, da de besluttede at gå på restaurant for at spise.
Petra: A ska’ ha en engelsk bøf – tørstegt.
Tjeneren: Ja tak! Og tilbehøret?
Petrea: Han ska’ bare ha de sam som mæ!
98.Do ku’ wal.
Marie var lidt lun på Valdemar. En onsdag fulgtes de ad over bakker til marked. Valdemar skulle sælge en træbalje, han bar under den ene arm og en spædgris, han bar under den anden arm. Pludselig bemærkede han, at Marie hele tiden gik og skottede bagud.
Valdemar: Harfor gor do hiele tien å kigger bagud?
Marie: A æ så bong for, at do ska’ kys mæ!
Valdemar: Kys dæ? Mæ en balje under den jen arm å en gris under den åen (anden)?
Marie – lettere fornærmet: Ja, do ku wal set grisen under baljen!
99. Badenymfen.
De to gamle venner, Vilhelm og Alfred, tog undertiden på en cykeltur til Mariager fjord, hvor de sad i læ bag en busk på bakkerne og nød madpakken og en af Tuborgs grønne.
En køwenhavnerbil op på den anden side af busken og føreren – en lille, ung københavnerfrue – kastede sig til stor glæde for vennerne i bølgerne uden badedragt. Hun bemærkede dem først, da hun steg op af vandet. For bedre at se havde Vilhelm og Alfred var flyttet sig om på den anden side af busken.
Fruen kravlede på alle fire ind mod bredden, hvor der lå en gammel balje. Med baljen foran sig krappede hun sig hen mod tøjet. Da hun var ud for vennerne, råbte hun rasende: Ved De hvad jeg tror?
Vilhelm tog piben ud af munden og svarede: Ja, do trower, at der er bund i baljen!
100. Soen.
Hans havde købt en ny so, som han ville drive lidt på. Han satte grisen på trillebøren og kørte ned til Morten, der det år havde ornen. Grisen blev lukket ind i stien, og Morten tog en bette swot i køkkenet med Hans.
Huen kà a no si, om det er godt nok, spurgte Hans, da han skulle gå.
Morten: Hwis hun peller lidt i halmen i muen tile (morgen tidlig), så er det godt nok.
Næste morgen var der ingen pillen i halmen, så grisen fik endnu en tur i trillebøren ned til Morten.
Den næste morgen bad Hans konen se til grisen: Hwa laver den?
Konen: Ingenting!
Hans: Peller den it lidt i halmen?
Konen: Nej.
Hans: Hwa laver den så?
Konen: Den sidder oppe i trillebøren!
