Jens Søfrensen Viingaard

Der findes i analerne fra Lemvig by ikke meget om hvidgarver Jens Wiingaard og hans kone Maren Skyldals aner. Først når man på sidste side i tingbogen for Lemvig by finder det afkald (kvittering for arv), Jens giver på sin Marens vegne for arven efter hendes faster Valborre Skyldal, er det muligt at komme videre.
Testamentet udfærdiget i Brøndbyerne (København) i maj 1765 af Valborre Mortensdatter Skylddal, (Marens barnløse faster) og hendes onkel Ole Sørensen Brøndby, Qwarteer Mester ved det fattiges Væsen i København. (B77B – sp 1 side 543)
Testamentet, der  findes i Danske Kancili, Koncepter og indlæg til sjællandske registre nr. 414 – år 1758, giver en fin oversigt over familien.

Jens Sørensen af Lemvig hans udgivne Afkald til Ole Sørensen Brøndbye i K: hafn lyder saal:
Da Gud har behaget at bortkalde vores Sal: Faster Valborre Mortensdatter boede i Kiøbenhafen og døde der uden Livs Arvinger 1760, og har icuns efterlat sig 4re Arvinger i Live, Nemlig Niels Larsen Pillegaard, Kiøbmand paa Moersøe Hafn i Findmarchen allene Arving efter en Broder, og Datter Marie Isachsdatter ugift, og efter Kongl: Bevilling ved Curator myndig. Hun er alene Arving efter en Bror Søn af en anden Bror og jeg Maren Madsdatter Skyldal i Ægteskab med Jens Sørensen Wiingaard Feldbereder i Lemvig i Jylland og Syster jeg Anna Madsdatter Skylddal ugift og ligeledes efter Kongl: Bevilling umyndig med Curator. Vi tvende ere begge Arvinger efter den 3die Broder. Vi 4re ere alle inførte i det Kongl: Confirmerede Testament af 1. Sept: 1758, som der Rette Sande og Alene Arvinger, som kand arve hende og da vi nu alle ere blevne Myndige fordre eller at prætendere efter vores Faster og eller skal nogen paa vores Vegne giøre nogen Prætention i Boet efter forbemeldte til at give Af kald saa haver Enkemanden Ole Sørensen Brøndbye af oprigtig Kierlighed til os skiftet og Deelet forud til os samtlige Arvinger i hans levende Liive saa vi efter Testamentets Indhold af Sept: 1758 Lydende paa 20 Rd som ogsaa efter Boets tilstand og én Gang for alle eftersluttet vanlig accort og forlig med os alle samtlige Arfvinger betalt og fornøyet os for al Arf og Gavn efter vores Sal: Faster Valborre Mortensdatter: i alle Maader med den Summa 333 Rd 2 M saa declarerer vi for os og vore Børn og Arvinger Een for Begge og Begge for Én, og hermed giver fra os fuldkommen afkald og Quittering at vi ingen mere haver at Ole Sørensen Brøndbyes Død om meere Arf eller Gavn i nogen optænkelige Maader i hvad nafn nævnes kand, hvilket vi og hermed tilstaae for os vore Børn og Arfvinger, at vi ingen mere Arv Gavn Lod eller Deel have i Boet at fordre efter hans Død, men sidstbem: Ole Sørensen Brøndbyes Arvinger skal alene beholde det øfrige Boe i alle Maader uden nogen Prætention af os eller vore arvinger hvorfor vi hermed giver fuldkommen Generalafkalde Quittering som maae læses paa Tinge uden nogen til os given Kald eller Varsel, og til Bekræftelse under vores egne Hænder og Zigneter tillige med Curator.
Datum Lemvig d. 31. May 1765
Maren Madsdatter Skyldal Anne Madsdatter Skyldal.
Paa min kiere Hustrues og Systers Vegne underskriver og forsegler som Én baade af Gud og Kongen beskicket Curator
J. S. Viingaard
(B77 – sp1 s. 543)

Afkaldet giver os et fingerpeg om, hvor familien stammer fra og giver mulighed for at finde frem til Marens fars navn. Han hedder Mads og har samme efternavn som sin søster – altså Mads Mortensen Skyldal.

Slår man derefter op i Nygaards Sedler, finder man, at Jens Sørensen Wiingaard og Maren Skyldal, to år efter den ulykkelige Maren Splid var blevet brændt på bakkerne udenfor Ribe, blev viet i Sct. Mathias kirke i Nykøbing Mors den 8. november 1743.
Vidnerne er: Anders Lauridsen (Marens Morbror) og Christopher Skomager.
Leder man videre i kirkebogen ses under den 1. januar 1720, at Maren er født som datter af Mads Mortensen Skyldahl og Anne Lauridsdatter – datter af Laurids Jensen Skomager og Margrethe Andersdatter.

Det kan måske undre, at Jens Wingaard søgte borgerbrev i Lemvig, men det har sine grunde.
Borgerbrevet, der giver Jens ret til at arbejde som hvidgarver i Lemvig (en købstad med ca. 300 indvånere), udstedes den 22. april 1746, men allerede året før – den 14. april 1745 – fik Jens skøde på en gård i Strandgaden. (Skødet ses i Tb. under den 25. 6. 1745)

No 1. En Half Rxdl. Kiender Ieg underskrevne Ifer Jensen Rafndal Borger og indvaaner i Lemvig med Min Vilje og Velberaad hue at have solt fra mig og mine arfvinger til Jens Sørensen Feldbereder ibd. Og hans Arvinger det mig tilhørende Huus og Gaards Rum beliggende i Strandgaden bestaaende af i alt 20 Fag skriver tiuge Fag huus med sin fri tag drop indgrænser med Syndre Ende til det Gaardsplads, som Sør Nielsen Quist eier og til Hauge plads bruger, med dets Nordre Ende Recher det ind til Sr. Jørgen Bejers side huus med mellem liggende hauge afvander Gaards Rummet med ind rettede Hauge plads, fra den Syndre Ende bestaar i bredden til Vester ind til Sr. Anders Haarboes afvendende Eiendombs jord af 10 skrifver thi allen, et øfrige Gaards Rumb Norden for Haugen recher i længden ind til bem. Jørgen Bejers Huus med fri tag droob afvender, og i bredeen til merbem. Sr. Haarboes Eiendomb. Af plankeværket mellem gaarden og bem. Sr. Harboes Eiendomb vedligeholder Kiøberen de 3de skiftevis tvende fag og Sr. Harboe de øfrige. I lige Maade ved ligeholder Kiøberen det lidet plankeværk imellem sig og Sr. Jørgen Be-ers til gaden alt som til forn af mig steedt og vedligeholdet er. Det plankeværk for Synder Enden af haugen, som indgrænser til Ms. G – – Eiendomb, vedligeholder Kiøberen altid og i alle rette maader. Endelig Sælger og bortforhandler jeg Iver Jensen Rafndahl fra mig og mine arfvinger tilligemed forn.te Huus og hosfølgende gaard og haugeplsds med al nagelfast og huuset tilhørende bestaaende af en Jern Bilægger Kachelovn med lod Been, 1 stor Ege Bor, en Rød stolpe sengested med videre nogle fast og huuset tilhørende som meld er. Og som merbem. Jens Sørensen mig for samme afkiøb huus med tilhørende og følgende som meld er til og tacke betalt og Contenseret haver, Saa skiøder og bortforhandler jeg herved samme fra mig og mine til Jens Sørensen og hans, saa at jeg og mine Arfvinger efterdags ingen lod eller deel i mindste maader derudi haver Eller os til Eie er, men at samme skal følge Jens Sørensen og hans arfvinger som fast fri og urykkelig Eiendomb. Og ifald paa Samme min meddelte Skjøde nogen uventelig paaanke skulle indfalde, Eller bem. Eiendomb som ingenlunde formodes formedelst min Hjemmels brist skulle blive Jens Sørensen eller Arfvinger afvunden Saa tilforpligter ieg Iver Jensen i alle alle paatænkelige maader. Dette til ydermere bekræftelse haver mig og mine arfvinger at holde Jens Sørensen og hans Arfvinger skadesløs mig Jens Sørensen Rafndal og mine arfvinger at holde Jens Sørensen og hans arfvinger skadesløs i alle optænkelige maader. Dette til ydermere bekræftelse haver jeg min egen haand underskr. og mit Zignet hos trøgt. Lemvig den 14de April 1745.
Iver Jensen I.I.S.R. ( LS)
med kierligst begiering til min Elskelig Svoger Jens Gregersen Lang og gode Nabo Niels Lausen Skrædder at de dette med mig ville underskrifve.
Til vitterlighed efter begiering
Jens Gregersen Lang (LS) Niels Lausen Ramble (LS)
Efter paa Raabelse var ej videre at bestille. (B77 – sp 1 s. 543. )

(Måske mere om J.V. under den 27.07. 1759 s. 535 – juni 1745 s. 248b)

Som det ses er Jens Gregersen Lang (bedemand og byfoged i Lemvig), Jens Wiingaards svoger, medunderskriver, så her finder vi nok grunden til, at vores ane Jens Wiingaard og Maren Skyldal slog sig ned i Lemvig – men hvem er Jens Langs kone, og hvor stammede hun fra?

Jens Sørensens var en respekteret og anset mand i datidens Lemvig.
Hans underskrift ses ofte i tingbogen som vitterlighedsvidne.
1. 25. marts 1755 er han vitterlighedsvidne, da Peder Madsen Trabjerggaard
giver afkald på 27. Rd., der er arv efter hans kone.
2. For Ane Kirstine Lauridsdatter, der skriver testamente, der giver hendes søster-
søn ret til boet efter hendes død. Hun kaldes også Brandstrup sal. Chr. Bechers
enke.
3. Den 22. juli vidne for Jens Ovesen Pathkier Hygum.(Mormonfilm 31480 s. 642 Skodb)
4. 28. juli 1769 vidne for Christen Madsen Møller. (B77b sp2 d. 28. 09. 1769.)

Jens levede sit stilfærdige liv i Lemvig i endnu otte år, indtil han 60 år gammel døde den 20. august 1773 og blev begravet på kirkegården i Lemvig – ved hvilken lejlighed præsten skrev i kirkebogen:
Lemvig Fred: den 20 August predigede ieg over Jens Søfrensen Wiingaard, som var Feldbereder her i byen, een meget ærbar og skikkelig Mand, som døde af en tærende Sygdom i sin Alders 60 Aar.

Maren sad enke i tretten år. Hun var omkring 66 år, da hun døde i den mørke tid op mod jul 1786. Den 13. december blev begravet på Lemvig kirkegård ved siden af Jens.

NB.
1.
Jens Gregersen Lang, der nævnes i ovenstående dokument som Jens Wiingaards svoger er født ca. 1700. Den 19. 10. 1728 fik han bestalling som byfoged i Lemvig – konfirmeret af kongen d. 19. 11. samme år.
Jens Gregersen Lang blev viet 19. 9. 1738 Lemvig.
Han døde i 1772 og blev begravet i Lemvig 4. december.
Der blev afholdt skifte i Lemvig 28. 3. 1772.
Enken var Else Christensdatter Hjort.
Jens Gregersen var muligvis bror til Knud Gregersen Lang til Cabbel, byfoged i Lemvig og herredsfoged i Skodborg Vandfuld hrd.
Yderligere studier i denne gren kan måske give os mere viden om Jens Wiingaard og hans slægt.

2. Ligeledes kunne det være interessant at vide, om byfoged Niels Christensen Skyldal, hvis kone, Maren Stephansdatter blev begravet i Nykøbing den 21. 1. 1701 (80 år 3 mdr. 3 uger)

En hvidgarver.
Jens Søfrensen var hvidgarver – en finere form for garvning, hvortil der anvendtes alun, svovlsur lerjord eller kogesalt. resultatet af garvningen var skind, der blev brugt til finere skindarbejder som for eks. handsker, finere seletøj og sko.
1. Først lagde man skindene i vandbad med lidt læsket kalk i 1-2 døgn.
2. Med en skaukniv skrællede man skindets for- og bagside.
3. Herefter blev skindene indgnedet i tran og anbragt i stampemøllen måske flere gange, her blev de bankede eller æltede, indtil de blev bløde.
4. De stampede skind anbragtes herefter i tønder, hvorved der opstod varme ved gæring. Kun de dygtigste garvere vidste, når det var tid til at tage skindene op til afkøling og tørring.
5. Til sidst anvendtes lud lavet af aske til at blødgøre og blege skindet. Derefter var det klar til forarbejdning. Affaldet anvendtes til limfremstilling.

Kilder:
Slægten Aggerholm; Galten- Silkeborg 1983,
Oluf Bangs efterkommere på sværdsiden. F. E. Hundrup 1875

Maren Madsdatters slægt:
Det er tænkeligt, at vor ane Mads Mortensen Skyldal – Maren Madsdatters far – stammer fra gården Skyldal i Vile sogn, der ligger lige syd for Glyngøre.

Om arvingerne lyder det i testamentet:
– – og paa min Kones Valbore Mortens Datters side Niels Larsen Pillgaard nu Kiøbmand paa Maassøe Haun i Finmarken med tre Børn Morten og Christen Pilgaard samt Karen Pilgaardsdatter. Og tre Broder Døttere Navnl: Anne Madsdatter Schyldal nu paa Kongs Vinger i Norge, og Maren Madsdatter Schyldal gift i Lemvig Jylland, og så Døttere efter en Broder Søn Isach, Navnl: Dorthe Marie og Mette Isachs Datter begge her i Kiøbenhavn – disse ere de rette sande og bekiendte Arvinger – – – Kiøbenhavn 12 Juny 1758

En anden vigtig oplysning ses i Nygaards sedler.
Her oplyses det, at Jens Wiingaard, den senere hvidgarver i Lemvig, 8. november 1743, blev gift med Mads Mortensen Skyldals og Anne Lauridsdatters, Maren, i den nu nedrevne Sct. Mathias kirke i Nykøbing Mors.
Oplysningen fører os til Nykøbing Mors først i 1700-tallet.
I kirkebogen den 12. april 1714 under viede ses det, at Mads Mortensen Skyldal gifter sig med Laurids Skomagers datter Anne. Hun er døbt den 12. april 1689.
1714 fødes sønnen, Morten.
1717 Claus
1. januar 1720 fødes Maren Skyldal, vor ane.
Søsteren, Anne Madsdatter Skylddal, som vi kender fra testamentet, ses ikke døbt i Nykøbing.
NB.

NB. Søger man lidt grundigere i Nykøbing kirkebog, ses flere gange navnet Skyldal.

Datidens navnetradition taget i betragtning, må Mads Mortensen Skyldals far have heddet Morten – og efter ham opkalder han i 1714 sin ældste søn.

Er Mads Mortensen Skyldal opkaldt efter sin farfar, har hans far hedder Morten Madsen (Skyldal) – navnet er endnu ikke fundet i kirkebogen – men leder man i Nygårds sedler finder man, at byfogeden i Nykøbing i 1672 hedder Mads Kristensen Skyldal.
Han kunne være Mads Skyldals farfar.

I 1682 blev  Mads Kristensen Skyldals enkes ejendom takseret til 20 rigsdaler.
Ved næste taksering var beløbet 12 rigsdaler.
Derefter går det stærkt tilbage, for ved sidste taksering var ejendommen øde – og beløbet sættes til 1 rigsdaler.

 

Comments are closed.